Alle siderne på tomdukebox.dk
 
Vær god ved børn!
"Fra fulde folk og børn, skal man høre sandheden". Ja det er jo en sætning der tit bliver sagt. Jeg forstår det således, at børn ike har brug for alkohol eller andre stimulerende stoffer for at sige sandheden, mens vi andre ikke tør sige sandheden med mindre vi er påvirkede! De fleste griner skævt når de hører sætningen og man fornemmer, at sætningen tages med et gran salt, for i virkeligheden er det jo ikke helt sådan - jeg mener faktisk åndeløst ærligt, at børn er bedre til det der med sandheden end vi voksne!!! Og det siger jeg uden et skævt smil, ja faktisk mener jeg det dybt seriøst.

Hvis Israels ledere og Palæstinas ledere havde været børn, tror jeg ikke de ville have kunnet være uvenner i så lang tid. Børn ville enten være blevet gode venner igen, eller fundet hvert sit sted at være, hvor de ikke kunne genere hinanden.
Jeg tager børn utroligt alvorligt, og det er faktisk smadder sjovt at gøre!
Derfor er det et stort privilegium for mig, at kende så mange børn, som jeg gør - sikke en inspiration og glæde!

Derfor synes jeg vi skal blive bedre til, at forstå børns uskyldige umiddelbarhed og som voksne kan vi - hvis vi tør - lære en hel del af børns umiddelbarhed. Det er utroligt som vi voksne en gang i mellem (faktisk ret meget) kommer med hentydninger, pakker tingene der skal siges ind, spiller sure når vi er glade og spiller glade når vi er sure, siger ting der skal forstås på en helt anden måde - hør bare på politikerne, det er dæleme ikke mange af dem der tør sige tingene enkelt og direkte! Derfor synes jeg det er fedt, at være sammen med børn - der bliver ikke fejet noget ind under tæppet.

Og derfor skal vi være gode ved børnene, det betyder ikke at vi skal pakke børnene ind i vat og beskytte dem imod virkeligheden. Vi skal give børn tryghed og kærlighed og nrå et barn er frækt, egoistisk eller tarveligt, skal vi fortælle og vise hvor grænserne går, især når det gælder sammenhold og respekt mellem mennesker - det er også kærlighed og tryghed!

Der er 2 virkelige historier, som jeg har oplevet, der har overbevist mig om at børn ser tingene i et klarere lys end de fleste af os voksne - NEJ! Det er ikke sandt, jeg har mødt så mange mange børn og de har alle overbivist mig om, at børn ser tingene i et bedre perspektiv end vi voksne, men disse 2 historier står helt klart i min erindring, som lysende eksempler:
Isabell, mødte jeg på Langelandsfestivalen i 1994 da hun var vist nok 5 år, og Isabell åbnede i den grad mine øjne for børns umiddelbarhed og stjerneklare måde at se og sige tingene på.
Flemming (min lydmand) og jeg blev gode venner med Isabells mor og stedfar. Et stykke tid efter festivalen mødtes vi alle til en hyggeaften, hvor jeg havde min nye guitar med. Det var en meget dyr guitar og den første sådan rigtigt professionelle guitar jeg nogensinde havde ejet og jeg var meget øm over den! Nå men Isabell ville jo meget gerne tegne min nye flotte guitar, så vi stillede den pænt op ad væggen og bedst som vi sidder der og guitaren bliver tegnet, begynder guitaren at vælte (den havde altså kostet kr. 10.000,-) BANG! Siger det og guitaren vælter med et brag ned på gulvet. Jeg var allrede godt i gang med at ærge mig og rive håret ud at mit hoved i frustration over det der var sket og lægge an til at resten af aftenen skulle blive fyldt med ærgrelse og dårligt humør, da Isabell udbryder; "Men Tom, vi kunne jo ikke nå at gøre noget". Og ja man må jo erkende, at ligegyldigt hvor sur jeg ville være resten af aftenen, ville det jo ikke ændre ved "Men Tom, vi kunne jo ikke nå at gøre noget". (Guitaren kom nu ikke særligt slemt til skade). Vi hyggede videre den aften, og guitaren klarede mange år frem i min Tom Duke-box karriere, og sammen med tusindvist af efterfølgende fantastiske historier er denne historie altså også vedhæftet min første professionelle guitar. Og Isabell er inspirationen til min sang der sjovt nok også hedder "Isabell".

Men man ser den samme umiddelbare udstråling hos alle børn!
Den anden historie der åbnede mit sind for børns fantastiske umiddelbarhed, handler faktisk om et barn der med sin spontane reaktion fortalte mig selve meningen med livet!:
Jeg har jo siden 1999 kommet jævnligt på rigshospitalets børneafdeling for børn der er ramt af kræft, hvor vi synger og har det dejligt sammen.

I 1999 lærte jeg en pige på dengang 5 år rigtigt godt at kende, og vores venskab udviklede sig til, at vi ikke blot sang sammen, men også snakkede en hel del sammen. På et tidspunkt hvor hun lå i sengen på sin stue og hendes mor var ude for at hente noget til hende, sludrede vi om historie, og vi talte om den gang i middelalderen (vist nok år 1340), hvor sorte rotter spredte pest over det meste af kloden og udrydede Halvdelen af jordens befolkning. Pigen og jeg blev enige om, at det jo nok måtte væer vores tip-tip-tip-tip oldeforældre der levede dengang, hvorefter hun udbryder; "Så er det da heldigt, at mine tip-tip-tip-tip oldeforældre var i den halvdel af jordens befolkning der overlevede - ellers havde jeg jo ikke fået noget liv!"

Og så skal man som voksen ikke svare så meget "voksent bavl", men tage ved lære af et barn (der er indlagt på en børnekræftafdeling!) og forstå, at vi er heldige, at have fået et liv og skal bruge det så godt vi overhovedet kan! (Jeg kender stadigt pigen, hun kæmper desværre stadigvæk mod en uretfærdig sygdom, men hendes udstråling giver så meget positivt til hendes omgivelser og mit liv fyldes med indhold ved at kende sådan en pige og de øvrige børn jeg møder derinde)!
Lad mig fortælle, at det er et fantastisk sted at få mulighed for at komme inde på Rigshospitalets børnekræftafdeling.
Der hersker en hjertevarm og afslappet stemning på trods af, at man i det daglige både oplever de mest ulykkelige følelser og i næste øjeblik står overfor de lykkeligste børn og forældre.
Børnene, forældrene og de ansatte har min dybeste og inderligste respekt og beundring for deres hjertevarme, mod, vilje og menneskelige styrke og det på trods af, at landspolitikere, amtspolitikere, komunalpolitikere, sygehusledelse og Hovedstadens Sygehusfællesskab i den grad løber fra deres ansvar med hensyn til netop disse menneskelige værdiers betydning på sådan en afdeling.

Lad mig udtrykke det således:
"Det vi alle allermest ønsker er, at forskningen får økonomiske midler og lykkes med at finde helbredelsesmetoder - ingen tvivl om det! Men disse helbredelsesmetoder er ike opfundet endnu og mens børnene venter på dette, og må gå igennem en ufattelig lang og skrap behandling, skal de have det så menneskeligt godt som overhovedet muligt!"
Der findes bare ikke en eneste ansvarlig politiker i dette land der forstår at gøre noget ved det!
økonomi og budgetter går forud for menneskelig omsorg - det er den arrogante og kolde tone der er i alle de besvarelser jeg har fået på mine henvendelser til ansvarlige politikere.
Foreningen Cancerramte børn www.cancerbarn.dk er en forening der gør en hel masse for, at forbedre disse børns og deres søskendes livskvalitet både før, under og efter behandling.
Børnecancerfonden www.boernecancerfonden.dk støtter i større grad forskningen, så begge disse foreninger er gode at støtte! Fordi den ene beskæftiger sig med børnenes livskvalitet og den anden beskæftiger sig med helbredelsen.
Mit sidste opråb til jer der har interesse for syge børns vilkår er, at registrere jer som knoglemarvsdonor. Man skal blot henvende sig samme sted som bloddonorere og få taget en blodprøve - og ikke andet! Men en dag er der måske en lille pige eller dreng der mangler lige præcist din vævstype til en knoglemarvstransplantation, og du får så muligheden for, at redde et andet menneskes liv.
Inde på Rigshospitalets børnekræftafdeling bliver jeg kaldt "Spille-Tom" af ungerne og derfor sluttes der her med:
Glade hilsener fra
Spille-Tom
www.bloddoner.dk kan man om knoglemarvsdonor sagen læse følgende:
Knoglemarvsdonation
Som bloddonor har du også mulighed for at melde dig som knoglemarvsdonor. Hvad det indebærer, kan du læse om her.
Hvad er knoglemarv?
Knoglemarv er celler i en væske, der findes i knoglernes hulrum. Her dannes de livsvigtige røde og hvide blodlegemer samt blodpladerne.
Hvem bliver knoglemarvstransplanteret?
Den største gruppe er patienter med blodkræft, heraf mange børn. De øvrige er patienter med andre alvorlige blodsygdomme eller medfødte stofskiftesygdomme.
Transplantation af knoglemarv fra en rask donor medfører, at mange patienter, der ellers ville dø, kan blive helbredt.
Hvad betyder det at blive registreret som knoglemarvsdonor?
En knoglemarvsdonor bliver vævstypebestemt og opført i et register på Rigshospitalet, hvis du bor i østdanmark, eller på Skejby Sygehus, hvis du bor i Vestdanmark.
Registrene er underkastet registertilsynets bestemmelser for at beskytte mod misbrug. Derudover bliver din vævstype indført i det store register, Bone
Marrow Donors Worldwide, i Leiden i Holland.
Heller ikke her er der mulighed for misbrug, for registeret indeholder kun oplysninger om din vævstype, samt hvor denne er bestemt. For at blive udvalgt
som knoglemarvsdonor kræves, at man har nøjagtig den samme vævstype som patienten. Der findes tusindvis af forskellige vævstyper, og derfor er chancen
for, at du engang bliver udvalgt meget lille.
Hvilke krav skal en knoglemarvsdonor opfylde?
Ligesom ved en bloddonation skal du være rask og være under 65 år på tilmeldingstidspunktet. Er du tilmeldt, vil du fortsat være i registeret, indtil du
ønsker at udtræde.
Er det kun bloddonorer, der kan melde sig?
Man henvender sig primært til bloddonorer, fordi man i forvejen kender din helbredstilstand og ved, at du er motiveret for at hjælpe andre. Desuden er bloddonorer
ofte allerede vævstypebestemt, fordi nogle patienter har brug for vævstypeforligelige blodprodukter. Man ved også, om du er flyttet, og hvornår du sidst
har givet blod.
Får jeg betaling for at give knoglemarv?
Nej, ligesom dit blod bliver den betragtet som en gave, men du bliver naturligvis holdt fuldstændigt økonomisk skadesløs. Tabt arbejdsfortjeneste dækkes
fuldt ud.
Får jeg at vide, hvem der får min knoglemarv?
Som ubeslægtet donor får du ikke at vide, hvilken patient, der får din knoglemarv. Men du har glæden ved at have hjulpet et andet menneske, der havde behov
for din hjælp.
Hvor mange knoglemarvstransplantationer er der foretaget til dato?
I Danmark udføres der ca. 50 knoglemarvstransplantationer om året. Heraf udføres de 30 med marv fra en beslægtet donor, mens 20 udføres med en ubeslægtet
donor. I Danmark er der foretaget ca. 760 knoglemarvstransplantationer, og af disse er ca. 225 foretaget med en ubeslægtet donor. På verdensplan er der
foretaget omkring 50.000 transplantationer, heraf ca. 20.000 med ubeslægtede donorer.
Hvordan bliver man vævstypebestemt?
Vævstypen bliver bestemt på en blodprøve, der bliver taget i forbindelse med en blodtapning i din sædvanlige blodbank. Bor du i østdanmark, sendes blodprøven
til Vævstypelaboratoriet på Rigshospitalet. Bor du i Vestdanmark, sendes blodprøven til nærmeste Vævstypelaboratorium på Odense, Aalborg eller Skejby Sygehus.
Vævstypelaboratorierne vævstypebestemmer dig og sørger for, at du bliver opført i det østdanske eller vestdanske register, samt i det internationale register
Kan jeg fortryde min tilmelding?
Ja, til enhver tid. Der vil aldrig blive lagt pres på dig. Din underskrift er et tilsagn om, at du må blive kontaktet, hvis din vævstype passer til en patient.
Du kan når som helst fortryde og blive slettet af registret. Dog er det selvfølgelig bedst, hvis det sker så tidligt som muligt, og før du er endelig udvalgt
til en patient.
Kan jeg få mere besked?
Hvis du har yderligere spørgsmål, så spørg i din blodbank ved blodtapningen, eller ring til det nærmeste vævstypelaboratorium, det vil sige enten til Rigshospitalet
eller hospitalerne i Odense, Aalborg eller Skejby.
Hvorfor er det nødvendigt med et stort antal knoglemarvsdonorer?
Det er det, fordi der er mange tusinde forskellige vævstyper, og der kræves fuldstændig overensstemmelse mellem patient og donor. Man har regnet ud, at
hvis man har et register med 500.000 donorer, vil man formentlig kunne finde en donor til 4 ud af 5 patienter.
Der findes tilsvarende knoglemarvsdonorkorps i andre skandinaviske lande, i Europa, USA og Asien, og alle registre samarbejder på tværs af alle landegrænser.
Danske patienter kan modtage knoglemarv fra udlandet, og danske knoglemarvsdonorer giver knoglemarv til såvel danske som udenlandske patienter. I hele
verden er der ca. 8 millioner registrerede knoglemarvsdonorer.
Hvad sker der, hvis jeg bliver udvalgt som donor?
Meget kort fortalt vil vi skriftligt og mundtlig forklare dig, hvad det går ud på, og sikre os, at du ikke har fortrudt din tilmelding. Derfor vil du blive
indkaldt til en samtale. Samtidig vævstypebestemmer vi dig endnu en gang for sikkerhedens skyld, på samme måde som du også bliver AB0 typebestemt to gange,
før dit blod bliver brugt til patienter. Hvis din vævstype passer helt til patientens, bliver du indkaldt til endnu en samtale samt en helbredsundersøgelse.
Hvis den er i orden, bliver der aftalt et tidspunkt for donation.
Hvordan gennemføres en knoglemarvsdonation?
Knoglemarv er en væske, der findes i knoglernes hulrum. I denne væske dannes de forskellige livsvigtige blodceller, som derefter sendes rundt i blodkarrene.
I forbindelse med marvudtagning bliver du indlagt i to dage. I østdanmark sker det på Rigshospitalet, i Vestdanmark på århus Kommune Hospital. Under bedøvelse
bliver ca. 5 procent af din knoglemarv suget ud fra din hoftebenskam med almindelig sprøjte og kanyle.
Der stikkes 8-10 gange. Knoglemarven bliver herefter filtreret og behandlet, inden den gives til patienten ligesom ved en almindelig blodtransfusion. Knoglemarvscellerne
finder selv vej til patientens knoglemarv, hvor de slår sig ned og danner raske blodceller. Man kan også høste stamcellerne fra donors blod. Det kræver,
at donor behandles i 4-5 dage med en medicin, som får knoglemarvscellerne til at løsne sig fra marven og gå over i blodbanen. Selve høsten varer nogle
timer og foregår ambulant. Donor kan genoptage sit normale arbejde dagen efter.
Hvilke bivirkninger er der ved en knoglemarvsdonation?
I de første døgn er der ømhed over hoften. Denne ømhed fortager sig hurtigt, og man kan genoptage arbejdet 2-3 dage efter donationen. Donor kommer ikke
til at mangle blod eller knoglemarv efter donationen. Alle raske har et betydeligt overskud af knoglemarv, og den fjernede marv gendannes i løbet af få
uger. Hvis metoden med at udtage celler fra donors blod kan bruges, undgår man bedøvelse. Men medicinen kan give lette influenzalignende symptomer.
Løber jeg ikke en risiko?
Der er en meget lille risiko ved enhver bedøvelse. Det er der også her, men da indgrebet er kortvarigt, er risikoen minimal.
Hvad nu hvis der trods den ringe risiko alligevel sker mig noget?
Så er du sikret erstatning efter samme regler, som hvis du giver blod. Knoglemarvsdonorer er omfattet af de offentlige erstatningsordninger og Bloddonorernes
Sikringsfond.
Hvis jeg vil vide mere?
Hvis du har yderligere spørgsmål, så spørg næste gang du kommer i blodbanken. Du kan også læse mere om knoglemarvsdonation på nedenstående hjemmesider:
Klinisk Immunulogisk Afdeling på Skejby Sygehus i århus
Bone Morrow Donors Worldwide
The National Marrow Donor Program
Hvordan tilmelder jeg mig?
Alle nuværende bloddonorer kan melde sig til det danske knoglemarvs-donorregister i deres egne blodbanker.