Musik uden syn: at være musiker med synshandicap
Musik er en kunstform, der først og fremmest handler om at lytte. Måske er det derfor, at så mange musikere gennem historien har haft et synshandicap, og at musik ofte har været en vej ind i et rigt og aktivt liv for blinde og svagsynede. Selv var jeg ikke helt blind, da jeg begyndte at optræde. Jeg havde et svagsyn, der var så godt, at jeg kunne læse overskrifter og se billeder i aviserne. Siden er synet blevet dårligere, men musikken har jeg aldrig mistet. I denne artikel fortæller jeg om, hvordan det er at være musiker med synshandicap, og hvad der hjælper.
Inspirerende musikere
Nogle af verdens største musikere har haft et synshandicap. De viser, at musikalsk talent og udtryk ikke afhænger af synet:
- Ray Charles mistede synet som barn og blev en af soulmusikkens største stjerner.
- Stevie Wonder har været blind siden fødslen og har skrevet nogle af popmusikkens mest elskede sange.
- Andrea Bocelli mistede synet som barn og blev en af verdens mest kendte tenorer.
- José Feliciano er født blind og kendt for sit virtuose guitarspil.
- Blind Willie Johnson og mange andre bluesmusikere spillede i begyndelsen af 1900-tallet og fik stor betydning for senere musik.
Sådan lærer man nye sange
Når man ikke kan læse noder eller tekster på papir, må man finde andre veje. Heldigvis er der mange muligheder:
| Metode | Hvordan virker det? | Fordele |
|---|---|---|
| Lære efter gehør | Man lytter til sangen igen og igen og spiller med | Træner øret og giver en naturlig spillestil |
| Punktnoder | Noder i punktskrift, som læses med fingrene | Giver adgang til nodelitteratur |
| Skærmlæser og forstørrelse | Computeren læser tekster op eller forstørrer dem | Nem adgang til sangtekster og akkorder |
| Lydoptagelser | Indtale tekster og akkorder på en optager eller telefon | Personlig og hurtig hukommelseshjælp |
| Hjælp fra andre musikere | Medmusikere viser greb og fortæller om opbygning | Fællesskab og hurtig læring |
Punktskriftens opfinder, franskmanden Louis Braille, var selv musiker og udviklede også et system til at skrive noder i punktskrift. Det bruges stadig i dag over hele verden.
Livet på scenen
At optræde med et synshandicap kræver lidt ekstra forberedelse. Gennem mine mange år på scenen har jeg lært nogle ting, der gør det lettere:
- Lær scenen at kende før koncerten. Gå den igennem, så du ved, hvor mikrofon, kabler og kanter er.
- Hav faste pladser til udstyret. Når guitaren, vandet og sanghæftet altid står samme sted, er det let at finde.
- Samarbejd med lydmændene. En god lydmand er guld værd. De er dine øjne bag mixerpulten og sørger for, at alt fungerer.
- Brug ørerne til at mærke publikum. Man kan høre, om folk synger med, griner eller bliver stille.
- Vær åben om dit handicap. Publikum er som regel forstående og hjælpsomme, og det skaber en særlig nærhed.
- Hav gode hjælpere med. Transport og orientering på nye steder er lettere med en, man stoler på.
Det, jeg har lært
Når man ikke kan se publikum, lærer man at lytte ekstra godt. Jeg har altid kunnet høre, når stemningen i et telt løftede sig, når folk begyndte at synge med, og når en sang ramte noget særligt. Det har gjort mine koncerter til en meget direkte oplevelse. Og jeg har mødt utrolig mange hjælpsomme og søde mennesker: lydmænd, arrangører, frivillige og publikummer, som har hjulpet mig på vej.
Musikken har også givet mig muligheden for at gøre noget for andre. Min børne-CD blev indspillet i lydstudiet hos Instituttet for Blinde og Svagsynede, og pengene gik til børn med kræft. På den måde har musikken skabt forbindelser, jeg aldrig havde forestillet mig.
Til dig, der har et synshandicap
Drømmer du om at spille musik, så lad ikke dit syn holde dig tilbage. Der findes hjælpemidler, undervisning og fællesskaber for blinde og svagsynede musikere. Spørg om muligheder hos de organisationer, der arbejder for mennesker med synshandicap, og find en lærer, der er åben for at tilpasse undervisningen. Musik handler om at lytte, føle og dele. Og det kan man gøre, uanset hvor godt man ser.